Sociale Medier

Jeg bruger LinkedIn, som værktøj til at holde kontakten vedlige til mit primære professionelle netværk (mere end 1.000 dygtige mennesker som jeg kender og kan stå inde for). Herinde har vi også et netværksgruppe,  bestående af spændende mennesker, der har valgt at følge 1CT på tæt hold. Vi kalder det for 1CT Partner Network – og der er plads til flere.

Facebook derimod, er for mig en privat sag. Her er jeg ”venner” med familien og de nærmeste. Så no-offense, men det er ikke her jeg mødes med mine forretningsvenner. Har hørt at det er ved at være populært at optræde med et alias på en separat Facebook profil – simpelthen for at skille privat fra forretning. Synes det er en anelse kunstigt. Men med den tendens der efterhånden er til at Facebook bruges om sign-on medie til en række andre sociale medier, så kan det vel blive løsningen ….

Youtube ligger nogle små film, der introducerer 1CT og os partnere i 1CT. Vi har også nogle film som er beregnet på investorer samt film som relaterer sig til vores porteføljevirksomheder, men det er en helt anden historie.

Jeg vil ind imellem ytre mig på Twitter for egen regning, når noget trænger sig på. Det bliver ikke et sted med daglige opdateringer om løst og fast men mere en platform for et trut i trompeten når noget skal ud.

Ellers bruger jeg Endomondo, når jeg skal følge med i hvad mine venner foretager sig på deres mountain-bikes (min store hobby) og TripAdvisor, når jeg skal booke rejser og andet på nettet. Fik for alvor smag for det i sommeren 2012, hvor familien med kort varsel fløj til Grækenland på ferie – uden hotel eller andre ting planlagt hjemmefra.

Synes det er en fantastisk verden, der er ved at opstå med sociale, digitale medier som omdrejningspunkt. Mellemmænd forsvinder, fupmagere og leverandører med dårlig kvalitet bliver fundet og fjernet, transparente markedspladser opstår og vi kunder får flere og flere muligheder for at træffe beslutninger på basis af ordentlig information. Dette område en vigtig del af vores investeringsfokus fremad banen, så på den måde kan man sige at det hele går op i en højere enhed.

 

Tilbage til Not for profit                                                                               Videre til Nyheder